En evig diskussion på diverse mødre-debatfora rundt omkring på nettet, er vaskemiddel med eller uden duft. Selv bryder jeg mig ikke om duften af parfume i mit tøj, men hvad andre gør, må være deres egen sag. Jeg ved der er mange, der ikke føler at deres tøj er rent, hvis det ikke dufter, og det er heldigvis helt deres eget valg.
Et argument for at bruge vaskepulver med parfume, som jeg ofte er kommet forbi er, at der er mange der bruger det, fordi deres tøj ellers lugter surt/hengemt/jordslået mv.
Det er en virkelig, virkelig dårlig løsning!! Jeg er ligeglad med, om folk bruger parfumerede ting eller ej – det må de heldigvis selv om, men hvis tøjet lugter grimt, så løser det ikke problemet “bare” at tilsætte parfume. De bakterier, der er skyld i lugten, sidder stadig i tøjet, og det kan godt være, at der er delte meninger om, hvorvidt børn/voksne/hunde/katte/geder tager skade af parfumeret vaskemiddel/skyllemiddel, men jeg antager at vi godt kan blive enige om, at der ikke er nogen, der har lyst til at gå med mug/skimmel eller lign. i tøjet.