Nu er sommeren ved at gå på hæld, skolernes sommerferie er slut, og rigtigt mange mennesker vender tilbage til hverdagens trummerum. Vi har, som de fleste andre børnefamilier med 2 skolebørn og 2 forældre med fuldtidsarbejde, en hverdag, der kræver en vis portion planlægning at komme levende igennem. Mellem arbejde, lektier, aftensmad og fritidsaktiviteter, fungerer vores familie bare bedst når vi planlægger ugen, herunder også madplan og indkøb.
En anden ting, der ofte redder os, er mad fra fryseren, og her er det, at jeg for nogle år siden kom forbi verdens bedste bolognese. Opskriften hedder “Gill’s bolognese” og er fra River Cottage. Jeg kan desværre ikke finde den på deres hjemmeside længere, men heldigvis har jeg skrevet den ned i min lille sorte bog, over opskrifter, jeg gerne vil gemme.
Det er en af den slags opskrifter, der tager hele dagen af lave, er fyldt med alskens lækkerier og som, efter at have simret i 4-6 timer, smager helt vidunderligt.