Kender I det? At man har fået en sang på hjernen, som man bare ikke kan få ud igen. Jeg har den sidste uge gået og sunget en sang igen og igen og igen. Den har forfulgt mig i badet, på arbejdet, derhjemme og især efter at jeg er kommet i seng. Det er en ældre sang fra 1996, og jeg kan godt huske, da den kom ud, og har egentligt altid godt kunnet lide den, men jeg må indrømme at den ikke har forfulgt mig på denne måde før.
Men! Nu hvor jeg har gået og sunget den i en hel uge, er jeg alligevel blevet lidt nysgerrig. Teksten tyder på at der rent faktisk ligger en historie bag sangen, og når man er lidt neurotisk skabs-autistisk som jeg er, er man også typen, der ser dette som en udfordring. Spørgsmålet er så nu – kan I gætte sangen, uden at snyde og bruge google?
Her kommer første ledetråd:
All beauty must die
Skal I have mere hjælp?