Leggings, tights eller gamacher. Kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er, at folk med kjolebørn – i ved de unger, der ikke er til at tvinge i andet end kjole – som regel bruger en del af dem om vinteren.
Vi opgav strømpebukser for nogle år siden. De var ikke rigtigt varme nok til vinterbrug, og de gav problemer, når ungerne fx fik våde strømper eller lignende, og blev nødt til at skifte det hele. Det var heller ikke praktisk om sommeren, når man gerne ville have noget på benene, men stadig gerne bare tæer i sandaler. Ligesom jeg, har mine unger også en aversion mod strømper. Vi tager dem først på, når kulden tvinger os, og det tager altid uger hvert efterår, at vænne sig til at at bruge strømper igen.